Foredrag
Øjenåbner
Et foredrag om din indretning — og om hvordan omgivelserne påvirker jer uden at I lægger mærke til det.
For mange år siden var jeg på et kursus, hvor jeg blev beriget med nogle værktøjer til at forstå, hvordan omgivelserne påvirker os. Jeg følte, at jeg havde fundet “de vise sten”, og det er den viden, der i dag danner baggrund for min Øjenåbner.
Det er fantastisk at se, hvordan mine ord forplanter sig i tilhørerne, og hvordan det pludselig giver mening for dem. Hvordan de har haft det, når de har været i nogle specifikke omgivelser. Få sat ord på, hvad det gør ved dem — og ikke mindst hvordan det kan ændres.
Sammensætningen af farver, former og materialer i omgivelserne er ikke uden betydning. I mit oplæg sættes tingene “lidt” i kasser. Der er noget brugbart at forholde sig til og tænke over.
At tingene giver mening — det er dér, jeg vil hen. Hen til, at det har en stor effekt at drage den optimale indretning af sine omgivelser med ind i hverdagen. Så frigives der mere energi, og der skabes et større overskud.
Hvad koster en øjenåbner?
Prisen afhænger af ønsket længde, indhold og kørsel. Når du har fortalt mig, hvad du forventer, får du en fast pris. Du er altid velkommen til at ringe og få en snak om, hvordan jeres øjne bliver åbnet med fokus på de fysiske omgivelser i netop jeres virksomhed.
En øjenåbner i forbindelse med forandringer i virksomhedens indretning er også interessant, fordi alle i virksomheden får mulighed for at forstå, hvorfor ændringerne bliver lavet.
Skal jeg åbne jeres øjne?
Fortæl mig, hvad I forventer af længde og indhold, så får I en fast pris.