Referencer
Kundeoplevelser
Før du lægger din indretning i mine hænder, vil jeg gerne give dig mulighed for at se, hvad mine kunder har fået ud af det.
Nedenfor er anbefalinger fra virksomheder, klinikker, skoler og organisationer, jeg har været hos. Jeg håber, de giver dig et billede af, hvad jeg kan udrette — set med mine kunders øjne.
- Kontormiljø Skrivebordets placering, lyset, farverne — det der afgør, hvordan en arbejdsdag føles. 8 kundeoplevelser
- Klinik Fra vejen og hele vejen ind. En god modtagelse understøtter din behandling. 5 kundeoplevelser
- Aktive rum Pauserum, lounge, bar — rummene uden faste pladser, hvor stemningen betyder mest. 6 kundeoplevelser
- Skoler Omgivelser der understøtter indlæring og koncentration — og personalerum der kan flere ting. 3 kundeoplevelser
Et par stykker at starte med
“Vi oplever en mere inspirerende hverdag”
Efter i en årrække at sidde på rad og række på vores hvide kontor fik vi behov for forandring. Vi erkendte dog hurtigt, at vi havde behov for input udefra. Vi fik kontakt til Anita fra IDE:SIGN, som kom på besøg på kontoret. Vi fik drøftet mulighederne, og Anita fik slået et par streger på et stykke papir. Nok til at vi med få midler efterfølgende kunne friske vores kontor op. Resultatet er, at vi nu sidder anderledes, har fået farver på kontoret og indrettet os, så vi oplever en mere inspirerende hverdag — uden de store omkostninger. Hvis du er kørt lidt fast i din indretning, kan vi anbefale, at du kontakter Anita.
“Anita er ikke som de andre…”
FysioDanmark Vejle skulle have et nyt udtryk i forbindelse med sammensmeltningen med andre klinikker i FysioDanmark. Samtidig havde vi en tanke om at gøre vores virksomhed mere professionel og samtidig funktionel for brugerne — ansatte såvel som kunder. Gennem vores dialog med Anita, hendes analyser og den grundige manual, hun udfærdigede til os, har det været let at ændre lokalernes udseende. Hun fanger mange “bløde” værdier og får dem konverteret til brugbare instrukser til os, der skal udarbejde udtrykket. Hendes hjælp til at finde de rigtige ting — lamper, skærme og så videre — gjorde, at vi ikke selv skulle lede, men bare bestille. Vi kan varmt anbefale Anita til andre, der vil have hjælp til ændringer i design og lignende. Vi oplever, at det virkelig betyder meget for Anita, at de forslag, hun kommer med, virker for os og ikke bare er en smart idé.
“Et mødelokale vi kan være stolte af!”
Vi havde et mødelokale, der ikke fungerede, fordi det i for høj grad blev brugt til opbevaring. Vi ønskede os et mødelokale, vi kunne være stolte af, og som ville støtte os i idéudvikling og workshops med kunderne. Anita gjorde meget ud af at sætte sig ind i vores behov og forretningskoncept. Det endte ud i en udførlig rapport samt forslag til eksekvering. Vi er meget glade for resultatet.
“Professionel hjælp til optimal indretning og møbelvalg”
Som en stor skole med over 100 års historie i rygsækken findes der altid mange behov for forbedringer og god indretning. Tiden var kommet til vores store personalerum, som efterhånden trængte til en renovering. Vi kontaktede Anita Broberg-Jepsen fra IDE:SIGN, da vi havde brug for hjælp til den mest optimale indretning og det bedste møbelvalg. Anita var meget professionel og lavede nogle flotte præsentationer til os ud fra de ønsker og farvevalg, vi havde talt om. Resultatet er blevet rigtig godt — vi har fået et varmt og hyggeligt personalerum, som mange i personalegruppen har ytret stor tilfredshed med.
Giver du en kop kaffe?
Første møde er gratis og varer 60 minutter. Vi afstemmer forventninger og ser hinanden an — kemien skal være der, før der bliver lavet noget om.